Straffer du dig selv, fordi du skal tabe dig?

STRAFFER DU DIG SELV, FORDI DU SKAL TABE DIG ELLER MÅSKE SKAMMER DIG OVER DIN VÆGT?

Altså forstået på dén måde, at du i dit forsøg på at kontrollere din vægt har et regelsæt for hvad du BØR spise og hvad du helst skal undgå?

– Måske du tvinger dig selv til at spise mange grøntsager – selvom du ikke har lyst?

– Eller forsøger at undgå kulhydrater – så som fx pasta ris, kager, brød, slik osv.

– Undgår fastfood…

– Undgår alkohol…

– Måske du tørsteger dit kød og undgår sauce?

Hvis det er dig, så har jeg lige et par spørgsmål til dig:

1) Hvor holdbart er det i længden? Vil du byde dig selv at skulle leve uden alle de ting der tidligere har givet dig stor nydelse?

2) Har du virkelig ikke fortjent bedre?

Dit modsvar vil muligvis være noget a la:
”jamen, jeg kan jo ikke styre alle de der ting” (sig mig, hvad vil du så gøre, hvis det skulle lykkedes dig at tabe dig – vil du på magisk vis pludselig kunne styre det, så du ikke tager på igen?)

eller

”det er kun for at ”kickstarte mit vægttab” (ok – og hvad så når dén der kickstart er overstået og du har opbygget en hamrende trang til alt det lækre og derfor har de vildeste cravings?)

Facts er, at:
– Det man forbyder /er restriktiv omkring, får man mere lyst til

– Det man siger at man BØR spise, vil efterhånden blive en pligt – også selvom man syntes det var lækkert i starten.

Dvs. at efter en kur/livsstilsomlægning eller whatever vi skal kalde det, så vil du stå tilbage og have endnu mere lyst til alle de kalorietunge ting og en følelse af væmmelse over de kalorielette ting.

Og højst sandsynligt med en god gang madstress i bagagen…

Lyder det bekendt?

Husk at du også har brug for nydelse – uanset hvordan din krop ser ud <3

Kh Sarah og Jane🤗