Overspisning handler om, at du enten føler, at du spiser mere, end du burde, eller at du objektivt spiser (meget) mere, end der kan kategoriseres som et normalt måltid.
Overspisning er et problem, hvis det medfører skyld, skam og selvlede over ikke at føle sig i kontrol og over at tage på i vægt.
Hvis du har problemer med overspisning, så er du langt fra alene.
Det er desuden heller ikke din skyld.
Det er ikke dig, der er noget galt med. Du er ikke i stykker.
For der er en forklaring – ja faktisk flere.
For det første vil din hjerne i bund og grund gerne sørge for, at du overlever og derfor er ”sat op” til at belønne dét at spise. Dét at spise giver simpelthen et velbehag, fordi det medfører, at hjernen frigiver nogle signalstoffer, der gør, at du har det rart.
Og i vores samfund, hvor der er masser af mad til rådighed konstant, er det nemt at komme til at ”lære” os selv at spise når vi føler ubehag – fordi det virker! Vi får det bedre når vi spiser – i hvert fald lige i øjeblikket eller for en stund. Så, når du overspiser, så er dét hovedårsagen.
De andre årsager har noget at gøre med, HVORFOR du har behov for at få den rare fornemmelse af at spise.
For nogle handler det om at man bliver fristet, at andre frister én, at man generelt spiser for lidt, eller at man har brudt én af sine madregler (og så kan det være lige meget).
Men for andre ligger der mere bag. Man kan se overspisnings-handlingen, som en blinkende lampe der fortæller dig, at du har brug for at dulme noget eller komme væk fra noget – og dermed altså også at der er noget galt. At der er noget du skal handle på.
Ofte i form af:
-
- Svære følelser, som du ikke har lært at håndtere
- Overbelastninger som du ikke kan komme ud af, fordi du frygter konsekvenserne eller har lært at leve med – dårligt forhold, job, stress m.m.
- Stigmatisering, ensomhed
- At føle sig forkert, selvhad, dårligt selvværd
- Tomhed/understimulering
Og det er en afhængighedsskabende adfærd. Igen – fordi den virker! Du får det (i øjeblikket) bedre. Se på det som fx ludomani, arbejdsafhængighed m.m.
Hvis du skal stoppe med at overspise, så nytter det ikke noget at dunke dig selv oveni hovedet.
Du er nødt til at erkende at der er en grund – det er ikke dig der bare er svag.
Allerførst: find ud af, om det kan skyldes sult. Nægter du dig selv at spise nok i løbet af dagen, til at du ikke har ulve-hunger om eftermiddagen/aftenen – og derefter falder i og spiser alt for meget resten af dagen? Underspiser du i hverdagene, men grovæder i weekenderne? Vær nysgerrig og prøv at mærke efter i din krop.
Dernæst: hvis det ikke er sult, der er problemet, så skal du ind og kigge på, hvad der ellers kan være af årsager. Kan du finde et mønster i hvornår du overspiser?
-
- Er det, når du har haft et skænderi med din mor?
- Når du ikke har sovet nok?
- Når du føler dig helt alene i verden?
- Osv.
Igen, vær nysgerrig. Og når du har fundet ud af hvad det handler om, så prøv at se, hvordan andre løser den slags problemer – uden mad. Hvordan håndterer de svære følelser? Hvordan dækker de deres behov?
Det er en rigtig spændende proces, der i bund og grund handler om, at du skal lære at respektere dig selv og give dig selv omsorg. Det lærer du kun ved at lære dig selv at kende – ved at lære om hvordan du tager hånd om dine følelser, behov og appetitsignaler.
Jeg ved godt, at det her er svært.
Og det kan virke uoverskueligt.
Men det er en gave, du giver dig selv, der varer resten af dit liv (og som du har fortjent!).
Igen, at du overspiser er ikke din skyld. Men du kan tage ansvaret fremadrettet ved at finde frem til det virkelige problem og løse det.
Kh Jane