Vi har nok alle perioder hvor det hele går lidt stærkt.

Og så er der perioder hvor det bliver værre end bare travlhed. Dér hvor du begynder at føle dig decideret stresset eller i hvert fald har mere travlt end godt er.

Der hvor du har svært ved at få enderne til at mødes, dér hvor du ikke har kapacitet til at opfylde de krav som enten omverdenen eller du selv stiller til dig.

Men du tænker at det bare lige er en periode, ikke?

Når *indsæt opgave* er overstået, så får jeg tid igen. Så er der overskud til at passe på mig selv, spise sundt, motionere, få et ordentligt forhold til mad osv.

For når overskuddet ikke er der, så er det nærmest umuligt at begynde at skabe en sundere livsstil.

Nogle mister appetitten når de er stressede, men RIGTIG MANGE får stærk trang til søde sager, overspisning og inaktivitet = stor risiko for at tage på i vægt.

Og når der ikke er mere overskud, så er der ikke mere overskud. End of story! Det er ikke noget du selv kan beslutte dig for at du vil have mere af, hvis du i forvejen er presset i bund. Der skal decideret handling til, hvis der skal ske noget. Det kan jeg ikke udtrykke stærkt nok.

Så dine sundhedsmål kan du altså godt skyde en hvid pil efter, indtil du begynder at få skabt noget mere overskud.

Måske forstår du ikke at du er stresset. For alle andre kan da klare at have et 37 timers job/studie, evt. nogle børn og måske nogle fritidsinteresser. Eller hvad?

Det kan også være at du måske kun har dig selv at tage ansvar for og alligevel føler dig stresset.

Så ER det bare dig der skal tage dig sammen og arbejde hårdere, for at nå det hele?

Nej, det tror jeg ikke.

Men jeg vil nu dele noget viden med dig, der måske kan få dig til at overveje om du skal foretage nogle justeringer i dit liv.

Det handler nemlig ikke kun om de ydre krav der bliver stillet til dig.

Der er mange flere ting der stresser dig i dit liv, end du tror. Det er ikke blot travlheden på arbejdet eller at du har svært ved at finde tid til at køre ungerne til fritidsaktiviteter.

Nej, der er andre ting på spil og de bidrager alt sammen til den samlede stresspåvirkning.

For de fleste er disse stressorer bare mere eller mindre skjulte – eller vi tæller dem i hvert fald ikke med som aktive spillere i det store stress-spil.

Eksempler på skjulte stressorer kan være:

– at du taler grimt til dig selv

– at du stiller for høje krav til dig selv omkring fx hvordan dit hjem skal se ud, hvad I skal have af materielle goder osv.

– transporttid

– at du ikke sover nok (nej, du kan ikke klare dig med 5 timer pr nat, det er selvbedrag)

– spekulationer over økonomi

– konflikter

– bekymringer

Stress er ikke nødvendigvis skidt for os – bare det kun er kortvarigt. Det hjælper os med at komme fremad og at vi har noget spænding i vores liv.

Men hvis du gennem længere tid føler dig tynget og mangler overskud, så vil jeg råde dig til at kigge dit liv efter i sømmende for skjulte stressorer.

Spørg dig selv “hvad kan der være i mit liv af selv de mindste ting, der æder mit overskud? Også selvom jeg tænker at det er noget pjat.” Og tænk over, om du mon stiller for høje krav til dig selv – er det krav du ville byde din bedste veninde for eksempel?

Når du har skabt denne bevidsthed, har du mulighed for at begynde at kigge på hvad du kan ændre. For så kan du nemlig begynde at skabe overskud til at nå dine mål.

God fornøjelse!

Kh Jane