Opdateret: 6. juli 2020

Kender du til spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning?

Mange har ikke hørt om denne diagnose.

Og det er en rigtig ærgerligt. For det betyder at der er mange der går rundt med lidelsen, uden at vide at de kan få hjælp.

For det anslås at der er 40-50000 personer i Danmark (og det er kun i aldersgruppen 15-45 år) der lider af den.

Jeg har selv lidt af tvangsoverspisning.

Og hvis du har seriøse vægtproblemer, kan det faktisk være at DU lider af den.

Og det er ret væsentligt at vide.

For så har du brug for hjælp.

Der er især ét stort problem med tvangsoverspisning:

SKAM!

Da jeg led af tvangsoverspisning skammede jeg mig enormt meget over min manglende viljestyrke og jeg var så flov over mit grovæderi.

Jeg følte mig fed og doven og følte at det var min egen skyld.

Skammen er et kæmpe problem fordi det betyder, at der ofte går meget lang tid inden man får noget hjælp.

Noget brugbar hjælp.

Fordi man ser det at man er overvægtig som ens egen skyld.

Godt hjulpet på vej af medierne.

Og desværre også sundhedsvæsnet – mange oplever nemlig at når de kommer til lægen at det virker som om, at holdningen er, at alle problemer/sygdomme kan løses med ”hvis du nu taber dig”.
Eller, at det i hvert fald er dér man skal starte, før man kan få mere hjælp.

Så giver det god mening at man er påpasselig med at søge hjælp, hvis det er hvad andre, selv fagpersoner, tænker om én.

Mange er faktisk ofte over 50 år, inden det bliver opdaget at de rent faktisk lider af en spiseforstyrrelse.

For hvis man lider af tvangsoverspisning, så er det bestemt ikke fordi man ikke har forsøgt at tabe sig. De fleste ved nærmest alt om vægttab og har fulgt enhver kur og kosttrend og rigtig mange har også haft forløb med diætister eller personlige trænere.

Rigtig mange har endda klaret at tabe sig mange kg. Har taget sig selv enormt meget sammen og levet stringent i en længere periode.

For så desværre at tage det hele på igen i løbet af relativt kort tid.

Og føle sig endnu mere som en fiasko.

For mit eget vedkommende har jeg flere gange tabt over 30 kg. Skammen over at tage det hele på hver gang var næsten ubærlig.

Men hvis man lider af tvangsoverspisning, så er det normalt.

For i de perioder hvor man ikke er på en stram kur, dér spiser man meget.

Meget mere end andre.

De andre ser det bare ikke, for man spiser ofte i smug.

Mange handler ind til store ædegilder og spiser rigtig store mængder på kort tid, imens man nærmest er i en form for trancetilstand.

Det er ikke unormalt, at man i ét måltid kan spise kaloriemæssigt til hvad der svarer til det som andre spiser på flere dage

Det er ikke unormalt til ét måltid at kunne spise fx

    • 2 pizzaer og en liter cola og en pose chips og en liter is. I ét måltid.
    • Eller to hele toastbrød med tykke lag af smør og nutella (en hel pakke smør og et helt glas nutella kan godt ryge ned her) og en hel dagmartærte.
    • Eller 3-4 portioner aftensmad (eller mere)

Kun når man spiser har man ro – og når man er propmæt. For dér er man bedøvet.

Men så er der bagefter skyldfølelsen, som er enorm.

Det her er ikke en værdig måde at leve på.

Du skal vide, hvis du lider af tvangsoverspisning, så er der en vej ud. Der er forsket rigtig meget på området og der er behandlingstilbud der virker.

Du kan også få et godt liv.

Du har fortjent det lige så meget som alle andre.

Det er ikke din skyld!

Tvangsoverspisning handler langtfra kun om mad og handler overhovedet ikke om at man skal tage sig sammen. Der er rigtig mange bagvedliggende psykologiske mekanismer der ligger til grund og det er ikke noget man bare lige kan løse selv.

Man skal derfor have fat i en fagperson.

Og her kan jeg hjælpe dig. For ud over at jeg selv har gået igennem processen med at blive rask, så er jeg uddannet vane- og overspisningscoach og er dermed specifikt uddannet til at kunne hjælpe personer der lider af tvangsoverspisning.

Hvis du har lyst til at høre mere, så kan du booke en helt gratis og uforpligtende intro-samtale her.
Så kan vi sammen finde ud af om jeg kan hjælpe dig.

Kh Jane