Er du led mod dig selv? Det kan faktisk være med til at fastholde dig i den onde vægt-spiral.

Opdateret: 12. juli 2020

Sandsynligvis kender du det fra dig selv.

At stå foran spejlet og skælde dig selv ud.

Tage fat i den forhadte mavedelle eller lårene imens du fortæller sig selv hvor fed og klam du er.

Håner dig selv for at du ikke kan tage dig sammen til at ”lette røven og lukke munden”.

Jeg bliver trist over at tænke på det.

For det har jeg også gjort i mange, mange år.

Det var den måde jeg troede jeg kunne motivere mig selv på. For det er sådan vi lærer det ude i samfundet.

At det er ok at pege fingre og at være led mod en person der er overvægtig – ja at vi nærmest gør dem en tjeneste, så de kan finde ud af at det er forkert og se at tage sig sammen.

Eller når man får at vide hos sundhedsplejersken at man er for tyk og dermed forkert.

Det bliver en indgroet vane at tænke på den måde om os selv.

For man er jo overvægtig, right? Det er jo et fact! Så hvad er problemet, tænker du måske?

Lad mig citere Hella Joof: ”du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det og så strammer den om sjælen”.

Og det er SÅ rigtigt.

For det vi gør, er faktisk at mobbe os selv.

Vi siger til os selv at vi er andenrangs-mennesker.

At vi ikke er gode nok som vi er, ikke fortjener at blive elsket.

Bare fordi vi ikke lige har en idealkrop.

Er det rimeligt?

For hvis vi ikke selv kan behandle os selv ordentligt og drage omsorg for os selv, hvem skal så?

Har du ikke brug for omsorg og kærlighed?

Det kan godt være at du ikke har fået det længe. Men…

Følelsen af at være accepteret – og herunder at få omsorg og kærlighed, er noget af det vigtigste vi som mennesker stræber efter.

Denne stræben er en urkraft, som har ligget i os altid. Det stammer fra, at for mange år siden, da var det yderst farligt at være alene, udstødt fra gruppen – eller det var det i hvert fald. Hvis man er alene på savannen, så er der stor risiko for at man bliver dræbt af enten en rivaliserende gruppe eller et vildt dyr.

Så det er altså meget vigtigt for os, og hvis vi ikke bliver accepteret, så bliver vi bange og kede af det.

Også når vi ikke bliver accepteret af os selv.

Og giver det ikke god mening? For hvis vi ikke kan acceptere os selv, hvis vi stempler os selv som ikke værende gode nok, hvorfor skulle andre så synes det?

I forhold til sundhed og hermed også vægt og psykisk trivsel, så er det et kæmpe problem. For med det følger en stor risiko for at

• • Man skammer sig over at vise sig offentligt og trækker sig derfor fra sociale sammenhænge = man bliver trist fordi man ikke får sociale behov opfyldt
  • Tristheden og isolationen bliver en nedadgående spiral og de følelsesmæssige konsekvenser er næsten uudholdelige at være i. Hvis man har tendens til overspisning, så er risikoen for at dette forværes, for at dulme nedtryktheden, rigtig stor.
  • Når man overspiser, så er der stor risiko for at man tager mere på. Det gør så at man hader sig selv endnu mere og skammer sig endnu mere og så bliver alle problemerne endnu værre.
  • Det kan ende med en depression. I yderste konsekvens selvmord.

Jeg ved godt at jeg maler fanden på væggen her. Men jeg mener det seriøst: det er FARLIGT at tale grimt til sig selv og det kan betyde at man ødelægger chancerne for at tabe sig.

Blot på grund af en misforstået motivationsstrategi.

Hvis du stadig læser med, så får du her belønningen. Budskabet med hele denne smøre er nemlig: Prøv engang at tænke over hvordan det indtil videre har virket at tale nedsættende om dig selv.

Har det gjort andet end at gøre dig ked af det?

Virker det efter hensigten?

Hvis ikke, kunne du måske tænke dig at prøve at gøre noget andet? Jeg udfordrer dig hermed til at forsøge at tale pænt til dig selv.

Det er ikke ensbetydende med at du skal elske dig selv eller stå foran spejlet og sige pæne ting til dig selv. Det betyder blot at du skal

• • Opfange når du taler/tænker nedsættende om dig selv og tænke på om det virkelig kan være rigtigt at du skal være din egen mobber. Om den tanke virkelig er brugbar for dig?
  • Begynde at behandle dig selv omsorgsfuldt. Tænk fx på hvordan du behandler din bedste ven/veninde. Behandler vedkommende ordentligt og respektfuldt og ønsker gode ting for vedkommende. Øv dig i at gøre det samme for dig selv.

Det var alt for nu. Pas godt på dig selv!

Kh Jane

Ps: hvis det er uoverskueligt at klare det alene, så kan jeg hjælpe dig. Du kan booke en gratis og uforpligtende intro-samtale her.