Cookie- og privatlivspolitik
Man kan ikke tale om at mad er afhængighedsskabende i sig selv – og det gælder også for sukker.
Og det er fordi at mad ikke skaber en stof-afhængighed som fx kokain, hvor man får abstinenser når hjernen registrerer at man ikke længere får det pågældende stof.
MEN…man kan blive afhængig af sin spise-ADFÆRD!
Og det bliver man, når man begynder at bruge mad, i overdreven grad, til at dække andre behov end de fysiologiske årsager. Fordi det giver velbehag at spise (i hvert fald et øjeblik – og det er dét øjeblik, der driver vores adfærd).
Fx for at
– Håndtere stress, pres og krav/forventninger
– Håndtering af problemer/livshåndtering/overspringshandlinger
– Trøst
Og så kan det også handle om fx
– Følgevirkning af restriktiv spiseadfærd og slankekure
– Skam over vægtøgning/mislykkede slankeforsøg, der gør at man får lyst til at ”trække sig” og dermed også bliver ensom.
Vi spiser nok alle af andre årsager end sult nogle gange. Og det er i sig selv ikke et problem.
Men det er et problem FOR DIG, når du oplever at din spiseadfærd begynder at spænde ben for det du gerne vil i dit liv.
Fx hvis du tager på og din vægt begynder at blive en hindring for dig i at leve det liv du ønsker.
Eller hvis den forhindrer dig i at leve et socialt liv.
Eller hvis den gør dig trist/deprimeret/angst eller forhindrer dig i at have et meningsfuldt liv pga. andre ”følgevirkninger”.
Det kan være at du kan genkende dig selv?
I så fald skal du vide, at der er hjælp at hente og at du ikke er ”i stykker”.
Kh Sarah og Jane🤗
