Cookie- og privatlivspolitik
Vi skal snakke om begrebet “cheat days” – altså planlagte dage hvor man må spise som man har lyst til – og hvorfor det (selvom det rationelt kan virke som en god idé) i virkeligheden oftest giver voldsomt bagslag.
Måske du kender det, måske ikke. Nogle bruger udtrykket “syndedag” – det er det samme.
Men for lige at være sikker på at jeg har dig med, så betyder begrebet “cheat day” altså, at man bevidst har dage hvor man tillader sig selv at spise de fødevarer, som man normalt ikke må spise. Og det bruges som et redskab til at opnå et vægttab. Så føler man, at det er lettere at lide afsavn de andre dage, hvis man må få lidt af alt “det gode” på de planlagte dage.
Hvis det normalt er forbudt for mig at spise fastfood, chips og chokolade, så må jeg gerne dét, når jeg har en cheatday.
For manges vedkommende har man udvalgt sig én dag om ugen, hvor man så må spise frit. Eller måske vælger man, at de dage hvor man skal til sociale arrangementer, så har man lov til at spise som man vil.
I teorien lyder det måske fint…og i begyndelsen vil du måske også opleve at det fungerer.
Men nu vil jeg fortælle dig om hvad der sker på sigt. For jeg har ikke oplevet én klient,, som ikke har oplevet at det giver bagslag – det er blot et spørgsmål om tid.
For virkeligheden er en helt anden, end hvad du forestiller dig kommer til at ske.
Erfaringen – fra mig, såvel som mine klienter er, at oftest går det fint til at starte med.
Man kan godt komme igennem ugen fordi man ved at der venter slik/lækker mad/chips etc. i weekenden. Og i starten kan man som regel også spise moderat på sin “cheat day” – altså man går ikke amok i de “forbudte” fødevarer, men spiser en moderat mængde og så har man det fint med dét. Har en følelse af at det virker og at man er i kontrol.
Men langsomt kommer en ændring snigende. For nogle sker det i få uger og for andre kan der gå måneder.
Ændringen består i at trangen til det man kun må spise på sine “cheat days” begynder at vokse. Og vokse. Og vokse.
Og i takt med dette begynder man at tabe kontrollen.
Det bliver sværere og svære at holde fast i de sunde intentioner (eller kostplanen, hvis man følger sådan én) i hverdagene. Og på de planlagte cheat days er trangen bare SÅ stærk, at man ikke længere kan holde sig til de moderate mængder – nu begynder man at opleve deciderede kontroltab og oplever at spise som var det livets sidste måltid. Man spiser til man har det fysisk dårligt og har den sorteste samvittighed bagefter.
Nogle vil også begynde at “falde i” på andre dage, end de planlagte cheat days.
For mange vil det også være sådan, at de her “cheat days” begynder at udvide sig i varighed. Så fra at det måske i starten var ét måltid om ugen eller 1 dag om ugen hvor man måtte spise frit, så bliver det nu til 2, 3, 4 dage i stedet. For “nu er det jo alligevel gået helt galt”, eller trangen er bare så uoverskueligt stærk og udsigten til at komme tilbage på sporet føles uoverskueligt hård (og alle de afsavn man skal til at opleve igen).
Hvis du kan genkende dig selv i det her, så skal du vide at DU ER OKAY. DU ER HELT NORMAL! Det her er HELT NORMALT, du er ikke i stykker.
Der er ikke noget galt med dig – det er metoden der er noget galt med!
Og det er fordi at cheat days-strategien simpelthen skubber til nogle ekstremt stærke psykologiske forsvarsmekanismer.
Det der teknisk set sker, når du sætter forbud op for hvilke fødevarer du må spise (eller hvor store mængder du må spise af dem), er at du skaber en knaphedseffekt. Det er en følelse af at der mangler noget, eller at noget bliver taget fra dig.
Denne sparker til en trang til at hamstre, når du endelig kan få noget af dét der ellers er begrænset. Så er det bare med at få så meget som muligt – for i morgen er det jo slut igen. Det kan virke helt irrationelt, men det er altså virkeligheden.
Tit vil det så blive forstærket af, at når du registrerer at du overspiser, får dårlig samvittighed og det giver en følelse af at “nu er det alligevel ødelagt – så kan jeg lige så godt spise videre”. Igen, godt hjulpet på vej af trangen til at hamstre i mens muligheden er der.
Og når du så oplever at overspise på disse dage, så forstærkes den manglende tillid til at du kan stole på dig selv mht. de “forbudte” fødevarer og ubehaget ved at have oplevet kontroltabet gør, at du efterfølgende bliver fanget af en stærk trang til at komme i kontrol igen og kompensere for “det du har gjort”, alt det du har “ødelagt” – ved at spise mindre/mere restriktivt de efterfølgende dage.
Og… hvad tror du dét gør? Jep – det forstærker bare knaphedseffekten, som så forstærker hamstringstrangen og det betyder, at næste gang du “falder i” igen, blot bliver rykket tættere på.
Kan du se den onde cirkel du er fanget i?
Første step er at droppe strategien med “cheat days”. Som sagt i begyndelsen af indlægget, så kan tanken i teorien virke logisk. Men hvis virkeligheden ser anderledes ud – altså at dine erfaringer siger dig, at det bare gør det hele værre, hvor brugbar er din strategi så?
Lad være med at stædigt hænge fast i en strategi, fordi den “burde” virke, HAR virket, eller tilsyneladende virker for andre. For hvis det ikke virker for dig – hvem er det så i virkeligheden du snyder?
I bund og grund er “cheat days” intet andet end planlagte overspisninger og det eneste de gør, er at få dig endnu længere væk fra dine mål, din forbindelse til din krop og muligheden for at få et afslappet forhold til mad.
Kh Jane ❤️
PS: Husk at du kan få hjælp hos os, hvis det er svært at klare på egen hånd. Du kan booke en gratis og uforpligtende afklaringssamtale ved at klikke på knappen herunder:
