Cookie- og privatlivspolitik
Få hjælp til at håndtere bulimi og overspisning
Bulimi og overspisning ligner hinanden, da de fleste med bulimi også overspiser. Men der er én forskel: Har man bulimi, så forsøger man at kompensere for sine overspisninger, fx ved at:
– Tvangsmotionere
– Kaste op
– Bruge afføringsmidler og/eller vanddrivende midler
Man bruger disse strategier som kompensation for at have spist for meget eller ”forkert”. På den måde slipper man for den dårlige samvittighed, der ellers ville have fyldt rigtig meget.
Der er stor variation i hvor store mængder mad, der trigger en kompensationsstrategi. Nogle bliver ”nødt til” at kompensere hvis de blot har spist et stykke frugt, og for andre har de spist en mængde, der svarer til adskillige måltider på én gang.
Bulimi holder dig fast i en restriktiv spisecyklus
Spiseepisoderne kan både handle om, at man forsøger at regulere sine følelser, men kan også sagtens være drevet af sult og/eller en voldsom spiseTRANG, fordi man sidder fast i en restriktiv spisecyklus (som skaber trang til at hamstre, altså spise meget store mængder, når maden er tilgængelig).
Hvis man ikke kan komme til at kompensere, vil man føle en stor uro. Denne uro er med til at vedligeholde spiseforstyrrelsen og gør det svært at slippe den igen. Selve strategien med at kompensere er også med til at vedligeholde spiseforstyrrelsen, da kalorieudrensningen skaber sult.
Læs mere om spiseforstyrrelser generelt her.
Bulimi kan i sidste ende være dødelig pga. problemer i saltbalancen i kroppen, der kan give hjerteproblemer. Ydermere risikerer man meget alvorlige (og uoprettelige) skader på tænder og spiserøret som følge af mange opkastninger, hvor den stærke mavesyre ætser kropsvævet.
Der findes en verden, hvor det er dig, som kontrollerer maden – ikke omvendt!
Nogle bruger fx opkastninger til at dæmpe en generel uro/ængstelse, og det bliver derfor en kontrolstrategi for at håndtere svære følelser. Opkastning føles som en ”nulstilling” og giver ro følelsesmæssigt. Her handler det ikke umiddelbart om at kompensere for kalorieindtag.
Det samme kan ske mht. bevægelse. Hvis man tvangsmotionerer, kan det for nogle dæmpe dén uro og ængstelse, som er en hel normal del af livet, men som for mange kan være svære at være i. Det vi ser i vores klienter, som lykkes med at stoppe denne adfærd, er at de opdager, hvor meget de går glip af, og pludselig bliver der plads til fx at have et socialt liv, få en kæreste og tid til andre meningsfulde hobbies.
Er du klar til at tage første skridt mod at kontrollere dit eget liv? Så er vi her til at gribe dig – og selvom det måske er svært at tro på lige nu, så ér der hjælp at hente.
Jeg ved, hvordan du har det – for jeg har selv været der
Min spiseforstyrrelse hang som en mørk skygge over hele min ungdom – i over 15 år led jeg af en kombination af bulimi og overspisning (i perioder det ene og i perioder det andet).,
Madstress, bekymringer og skam fulgte med over alt.
Undervejs i min recovery-proces, blev jeg klar over at der var to årsager til min spiseforstyrrelse:
1) Jeg er barn af diætkulturen og det konstante pres om en slank krop – og dertilhørende tanker om ikke at være god nok, hvis jeg ikke var slank – satte gang i et restriktivt spisemønster, som i sig selv var en trigger til overspisning.
2) Min spiseforstyrrelse kom, fordi der var noget jeg blev nødt til at lære. Den var en alarmklokke, der fortalte at der var noget galt. Noget der handlede om selvværd, angst, grænsesætning og at turde lytte til (og ære) mine behov.
Jeg gemte alt bag en facade af “jeg har det fint”. I en del år var der ikke nogen der vidste, hvordan jeg gik og havde det.
De fleste troede nok at jeg ”bare” havde svært ved at styre min vægt (som svingede op og ned i et interval på 35 kg).
Forløb
Dygtige behandlere
Års samlet erfaring
Mit selvværd – som ikke var godt i forvejen – blev E L E N D I G T for hver gang jeg tog på i vægt. Og jeg strammede grebet og forsøgte at kontrollere maden mere. Men endte altid med at overspise.
Opkastningerne startede da jeg var omkring 18. I starten ”kun” når jeg en gang imellem havde spist lidt ekstra ”forkert” eller for meget. Men hurtigt tog de til i hyppighed og nogle dage kunne jeg kaste op over 10 gange dagligt (med tilhørende overspisninger). Det var dælme dyrt i mad!
Jeg var godt klar over at det ikke var sundt at leve sådan på den lange bane og fik da også hjælp ad flere omgange – både hos psykologer, psykoterapeuter, alternative behandlere og i det offentlige (center for spiseforstyrrelser i både Odense og Aarhus).
Men lige lidt hjalp det. Jeg sad fast. Og trak mig mere og mere ind i mig selv. Fik antidepressiv medicin ad flere omgange, blev sygemeldt fra arbejde, tog orlov fra studiet osv. Det var vitterligt ikke et liv, der var værd at leve.
I længere perioder forsøgte jeg at spise ”normalt” og at overholde mine sult- og mæthedssignaler, som jeg havde lært, var rigtigt at gøre. Men det virkede bare ikke. Jeg endte altid med at overspise og resultatet var at jeg tog mere og mere på. Og når jeg endnu en gang var grædefærdig over at have taget 20-30 kg på, så begyndte jeg at blive restriktiv igen. Talte kalorier. Fulgte en kostplan. Fulgte specielle kosttrends/kure. Men faldt altid i. Og så blev jeg nødt til at tage fat i min nødplan igen – opkastningerne.
Og ja, så sad jeg jo stadig fast og kunne gentage det hele endnu en gang.
Det endte med at jeg fik den hjælp jeg havde brug for, og den dag i dag kan jeg tydeligt se hvorfor jeg fik en spiseforstyrrelse – og også hvorfor jeg ikke kunne komme ud af den.
Hvis du også kæmper med bulimi og/eller overspisning, så vid, at der er en løsning på problemet. Kontakt mig, så tager vi en samtale og finder ud af om vi er et match og om jeg er den rette til at hjælpe dig.
Hvad klienterne siger
